Højesterets dom om genskin fra naboens sortglaserede tagsten

I 2005 ombyggende en grundejer sit hus og uskiftede i den forbindelse sit tag og belagde nyt tag i form af sortglaseret tegl. I 2012 retter naboen henvendelse til grundejerne, hvor hun påtaler, at hun har genskinsgener fra taget. Der fandtes ikke nogen servitutter, lokalplan eller lignende, der regulerede, hvilken form for tag der måtte være på huset.

Genskin fra taget

Genskinnet fra taget er generende for naboen og det gælder både, når solen skinner på det og når den ikke skinner. Generne ved genskinnet er både i haven og på terrassen samt inde i husets stue og enkelte værelser, som har vinduer ud mod taget. Naboen havde håbet, at generne ville blive mindre med tiden, men det gør de ikke. I 2012 får naboen sit hus vurderet ved ejendomsmægler. Ejendomsmægleren mener, at generne kan have medført et væsentligt fald i værdi.

Vurdering af skønsmand

En skønsmand udarbejder en erklæring over generne ved genskæret. Skønsmanden vurderer at der om sommeren er såkaldt absolut blænding på terrassen i haven, stuen og et værelse i omkring 2 timer. Absolut blænding svarer ifølge skønsmand til at have en lampe lige i hovedet. Derudover vurderes det, at der er mindre genskin i form af begyndende blænding som sommeren fra kl. 15 til omkring kl. 21 om aftenen. Om foråret og efteråret er der mindre blænding og om vinter kun genskin uden blænding.

Naboretlige tålegrænse

Da der ikke er nogen lovgivning, der regulerer tvisten, skal generne vurderes efter den naboretlige tålegrænse. Den naboretlige tålegrænse omhandler, hvad man som nabo med rimelighed må tåle. Byretten finder, at den naboretlige tålegrænse er overskredet, hvorfor grundejer tilpligtes at fjerne genskinsgenerne. Sagen ankes både til landsretten og til Højesteret, hvor dommen bliver stadfæstet. Højesteret udtaler i øvrigt, at der er tale om en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter.


Dommen er således et eksempel på vurdering af ’den naboretlige tålegrænse’ og dommen viser, at der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Advokat Niels Bjerre

– Advokat fra 2015 til nu
– Advokatfuldmægtig fra 2012 til 2015
– Jurastuderende fra 2005 til 2012 i Aarhus.

Niels Bjerre

Seneste blogindlæg