Skader forvoldt af dyr

I Mark- og vejfredsloven, der oprindeligt er fra 1953, findes der bestemmelser, som omhandler erstatningsansvar for husdyr. De fleste dyr er omfattet af loven, dog er hunde ikke omfattet, da forhold omkring hunde er reguleret i en selvstændig lov – Hundeloven. Dyr, som ingen ejer har, er heller ikke omfattet af loven. Det gælder for eksempel vildt eller fugle.

Pligter som dyreejer

Når man har dyr, har man først og fremmest pligt til at holde dem inde på sin egen grund. Det fremgår af Mark- og vejfredsloven. Derudover har man pligt at sørge for, at de ikke generer ens naboer væsentligt, og at dyrene ikke fører til forurening eller risiko for forurening. Kommunen kan udstede påbud om at ændre forholdene omkring dyrene, hvis disse pligter ikke overholdes. I sidste ende kan kommunen pålægge, at dyrene fjernes, hvis påbuddet ikke efterleves.

Erstatningsansvar

Man har efter Mark- og vejfredsloven pligt til som besidder af dyr at erstatte visse skader som ens dyr forvolder på en anden persons grund. De omfattede skader er skader, som dyret forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Derudover er skader forvoldt ved, at dyret angriber et andet dyr omfattet.

Hvis naboens køer løber ud fra deres indhegning og løber over på din grund, hvor de beskadiger dit korn, kan du altså rette erstatningskrav mod naboen.

Det er besidderen af dyret, som er erstatningsansvarlig. Det vil sædvanligvis være ejeren, der har dyret i sin besiddelse. Men en anden, der har dyret i sin varetægt, vil også kunne ifalde erstatningsansvar. Man bliver ikke erstatningsansvarlig efter denne lov, hvis man kun kortvarigt har dyret i sin varetægt, men passer man andres dyr, vil man kunne blive ansvarlig for dyret. Ansvaret er objektivt. Det vil sige, at besidderen af dyret har ansvar for skaderne, selvom han ikke er skyld i skaden, altså selvom der ikke er noget at bebrejde ham.

Anmeldelse af skade

Er man påført en af de omfattede skader, skal man indenfor 7 dage henvende sig til de såkaldte vurderingsmænd i ens kommune og gøre sit erstatningskrav gældende. I alle kommuner er der beskikket tre personer som vurderingsmænd. Disse har til opgave at vurdere skader omfattet af Mark- og vejfredsloven og afgøre, om der er grundlag for at rette et erstatningskrav. Det kaldes en vurderingsforretning.


Begæring om vurdering af en skade skal rettes til formanden for vurderingsforretningen. Man skal oplyse om forholdene omkring skaden samt, hvis der er muligt, navn og adresse på besidderen af det eller de dyr som, man mener, har forårsaget skaden.


Hvis man ikke henvender sig inden for fristen på 7 dage, risikerer man at miste sit erstatningskrav, medmindre man har indgået en aftale med besidderen om erstatning eller hvis besidderen har handlet særligt uforsvarligt eller direkte med forsæt til at volde skade.

Vurderingsmændene

Det er kommunalbestyrelserne ude i kommunerne, som beskikker kommunens tre vurderingsmænd og bestemmer hvem der skal være formand.

Vurderingsmændene kan være inhabile i sagen, hvis de selv har en interessere i sagen eller er i familie med nogen i sagen. I så fald må vurderingsmanden ikke deltage i behandlingen af sagen.

Kommunerne kan have bestemt, at opgaven med vurderingsforretninger i stedet skal varetages af kommunens hegnssyn. Du kan læse mere om hegnssyn her: https://www.hegnsynet.dk/faa-din-tvist-afgjort-ved-et-hegnssyn/

Vurderingsforretningen

Når vurderingsmændene har fået anmodningen om vurdering af en skade, skal vurderingsforretning afholdes snarest muligt. Sagen skal behandles af formanden samt en af vurderingsmændene. Hvis der er tale om en større sag, kan formanden beslutte, at alle de tre vurderingsmænd skal deltage. Der kan også benyttes sagkyndig bistand, hvis særlige spørgsmål skal belyses.


Den skadelidte samt besidderen af dyret eller dyrene vil blive indkaldt til vurderingsforretningen.


Vurderingsmændene vil vurdere skaderne og afgøre om og i givet fald hvor meget erstatning, der kan tilkendes. Spørgsmålet vil blive afgjort ved kendelse.

Vurderingsmændene vil efter grundig oplysning af sagen stemme om afgørelsen. Hvis der er uenighed om afgørelsen, vil formandens stemme være afgørende.


Hvis man ikke ved, hvem besidderen er, vil man også have mulighed for at anmode om en vurderingsforretning. Det er kun i det helt særlige tilfælde, at man da har dyret i sin besiddelse og det kan sælges, at man kan få udbetalt en erstatning. Således at købesummen kan bruges til betaling af erstatning.


Vurderingsmændene vil også tage stilling til, hvem der skal betale omkostningerne ved vurderingsforretningen.


Afgørelser og forlig føres i en protokol af vurderingsmændene.

Hvis skaden ikke er omfattet af loven

Hvis vurderingsmændene ikke mener, at skaden er omfattet af loven, men der er tale om skade forvoldt af den ene parts dyr, så vil vurderingsmændene forsøge at få parterne til at indgå et forlig. Vurderingsmændene kan ikke afsige kendelse, hvis skaden ikke er omfattet. Hvis de ikke kan få parterne til at indgå forlig omkring erstatningen, skal vurderingsmændene udfærdige en beskrivelse af skaden og dens omfang. Dette kan skadelidte bruge til en eventuel retssag mod besidderen.


Hvis skaden ikke er omfattet af loven, og der ikke kan indgås et forlig, vil man som skadelidt kunne søge sit erstatningskrav ved sagsanlæg. Besiddere af heste og hunde har objektivt ansvar for både tingsskader og personskader som dyrene forvolder. Af den grund er det også lovpligtigt for hunde- og hesteejere at have en ansvarsforsikring. Ved skader forvoldt af andre dyr gælder de almindelige regler om erstatningsansvar. Efter de almindelige regler gælder, at skadevolderen skal have handlet culpøst for at kunne drages til ansvar. Det betyder, at der skal være noget man kan bebrejde besidderen.

Omkostninger ved vurderingsforretning

Vurderingsmændene har krav på vederlag for deres arbejde. Den skadelidte skal betale et forskud, inden sagen begynder. Hvem, der i sidste ende skal afholde udgiften, besluttes ligeledes af vurderingsmændene. Vederlagene beløber sig samlet til 1.355,00 kroner, hvoraf formanden har krav på 813 kroner og de øvrige medlemmer har krav på 542 kroner. I sager hvor alle tre vurderingsmænd deltager vil vederlagene beløbe sig til 1.897 kroner. Skal der benyttes sagkyndig bistand, vil der ligeledes blive opkrævet vederlag til denne.

Ingen afgørelse eller uenighed om afgørelsen

Har vurderingsforretningen ikke ført til en afgørelse, fordi skaden faldt uden for loven eller er en af parterne uenige i afgørelsen, kan der lægges sag an mod modparten ved domstolene. Det er ikke muligt at anlægge sag mod vurderingsmændene og den vej klage over en afgørelse.

Har du ved en vurderingsforretning fået afslag på erstatning eller fået en for lille erstatning, vil din eneste mulighed altså være at anlægge en retssag ved domstolene, hvilket vil kræve en advokat. En retssag kan være omkostningsfuld, men hvis du har en retshjælpsdækning, kan din advokat hjælpe dig med at få dine omkostninger til både salær og retsafgifter dækket.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information: https://www.nabostrid.nu/kontakt/. Er du netop blevet udsat for en skade, må du på grund af 7 dages fristen for vurderingsforretning endelig ikke tøve med at kontakte os. Det er helt uforpligtende for dig.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Advokat Niels Bjerre

– Advokat fra 2015 til nu
– Advokatfuldmægtig fra 2012 til 2015
– Jurastuderende fra 2005 til 2012 i Aarhus.

Niels Bjerre

Seneste blogindlæg